Ifka’s Forbrugerkøbsindeks er i september 2006 på 141. Det er 11 pct. over niveauet
i september i fjor og hele 34 pct. over niveauet i september 2004. Niveauet i september
2006 er det højeste IFKA hidtil har målt i en septemberundersøgelse. Der er
således intet i forbrugernes købsplaner der peger på en afmatning i privatforbruget
hen over efteråret, og indekset peget dermed på ny rekord i julehandlen.
Ifka’s Forbrugerkøbsindeks sammenfatter forbrugernes købsplaner på en række væsentlige
områder: biler, pc, radio/tv/video/dvd, møbler og boligudstyr, hårde hvidevarer,
fødevarer og beklædning. Datagrundlaget til indekset er Ifka Konjunktur.