OMD gik frem, mens PHD gik tilbage, således tegner billedet sig for 2006 i koncernregnskabet for OMG gruppen, der samlet set oplevede et år med vækst i bruttoavance på 9,5 pct. til 92,3 mio. kr. På bundlinjen står en fremgang på 12,6 pct. til 12,6 mio. kr., men det er først og fremmest de finansielle poster, der bidrager. Resultat af primær drift faldt med ca. 10 pct. til 9,7 mio. kr.

For OMD endte året med fremgang over hele linjen. Bruttoavancen steg med næsten 19 pct. til 55,3 mio. kr. og primær drift steg med 36,5 pct. til 7,8 mio. kr.

Til gengæld kom søsterbureauet PHD ikke lige så godt ud af året. Bruttoavancen faldt med ca. 14 pct. til 19,3 mio. kr. og primær drift faldt fra 5,7 mio. til 1,6 mio. kr.

Den faldende bundlinje har en meget naturlig årsag. Der er investeret i flere medarbejdere. Samlet steg medarbejdertallet i gruppen fra 113 til 129. I OMD kom der 9 flere, mens PHD fik 1 mere. Derudover er der nogle fælles funktioner.

Endelig har der i 2006 været en omstrukturering, der har kostet på bundlinjen. fin