Det historiske lave renteniveau og låneomlægning har ifølge De Danske Bilimportører, sat gang i salget af nye biler, hvilket særligt afspejler sig i den relativt store fremgang i salget til private. Det er især MPV-klassen, der er gang i. Her er andelen af det samlede bilsalg steget fra 10,6 pct. i januar 2003 til 11,9 pct. i januar 2004. Udover MPV-klassen er det, uden overraskelse, de mindre biler, der er i fremgang med 32,8 pct. i januar i år mod 28,8 pct. i januar sidste år.
Peugeot ligger stadig på første pladsen over den meste solgte personbil. På første pladsen ligger Peugeot 307 med 409 solgte biler i januar i år (andel på 5,4 pct.) og på anden pladsen, Peugeot 206 med 365 solgte biler i januar (andel på 4,8 pct.).