IHI – International Health Insurance – er titelsponsor for Europas største bordtennisbegivenhed i 2006 – IHI Europe Top 12 i KB-Hallen 4.-5. februar.
IHI har det seneste år været sponsor for Michael Maze, titelsponsor for IHI Cup Super Circuit i sommers, og fortsætter nu som titelsponsor for IHI Europe Top 12.
Dansk BordTennis Union er glade for at IHI i det seneste år er gået særdeles aktivt ind i dansk bordtennis, og herigennem er med til at skabe nogle fantastiske rammer for store turneringer i Danmark.
– Sponsorer er alfa omega for at turneringer af denne størrelse kan løbe rundt i dag. IHI’s tilsagn om at gå ind som titelsponsor i Europe Top 12 giver turneringen et kæmpe rygstød og vi er meget tilfredse med at IHI dermed fortsætter deres engagement i bordtennis, siger Aksel Beckmann, formand for Dansk BordTennis Union.
Marketingchef Hanne Bomholt i IHI udtaler: – Sponsoratet hænger godt sammen med vores samarbejde med Michael Maze og som optakt til IHI Cuppen, der løber af stablen igen til efteråret.
På plads i KB-Hallen er netop Michael Maze, der er seedet som nummer syv i turneringen, og som på fantastisk vis gik hele vejen i 2004, hvor han vandt turneringen. Hos damerne er der kun afbud fra nummer 12 NI Xia Lian, Luxembourg, og feltet må her også siges at være enormt stærkt med nummer tre på Europaranglisten, regerende Top 12 vinder og Europamester fra Århus Liu Jia, Østrig som en af de helt store favoritter. Se startfeltet på www.europeantop12.dk, der er officiel hjemmeside for turneringen. MSOL