Hotelkæden Marriott vil sammen med IKEAs moderselskab lave et søsterselskab til møbelvirksomheden, som sammen med Marriott skal designe og opbygge det nye hotelbrand Moxy.

Det skriver The Wall Street Journal.

Marriott kommer til at eje brandet og vil fungere som franchiser. Inter IKEA vil så investere omkring 500 millioner dollar i cirka 50 budget hoteller, som skal bygges i Europa over de næste fem år, siger en direktør hos Marriott til The Wall Street Journal.

Men hotellerne skal ikke fyldes med IKEA-møbler eller IKEAs design. De skal derimod bygges efter IKEA-formen, som de første hoteller af sin slags i Marriotts hotelportefølje – delene bliver fremstillet eksternt og derefter bliver modulerne samlet ligesom Lack og Bestå hjemme i stuerne, der hvor hotellet skal være.

Når det ikke er det kendte IKEA-designere der skal stå for indretningen, er det i stedet firmaet Nordic Hospitality A/S, som også skal drive hotellerne, skriver The Wall Street Journal.

Det første hotel skal åbne i Milano inden for et års tid. Faktisk håber partnerne på, at kunne begynde at bygge en håndfuld hoteller i 2013, skriver The Wall Street Journal.

 

Wall Street Journal/Business.dk