Den svenske møbelgigant Ikea vil udfordre den skrantende bilbranche og sender derfor sin seneste nyskabelse – en miljøvenlig bil – på markedet.
Lanceringsdatoen er af uransagelige årsager den 1. april.
Bilen kan, i indpakket tilstand, ses på det franske kampagnesite
leko.com, hvor designeren Christophe Grozs fortæller om bilens miljøvenlige egenskaber.
Og ifølge resume.se har sitet allerede givet anledning til masser af debat rundt om på både bil-sites og reklameblogs.
Bilsitet Japlonik kalder det en
dårlig svensk joke, mens Scott Goodson, grundlæggeren af bureauet Strawberry Frog, kalder Ikeas site for en
fremragende april-spøg.