Reklamebureauet er blevet bedt om at udvikle endnu en kampagne for Democratic Design – designermøbler til IKEA-priser – som skal sætte fokus på kvaliteten af varehusets møbler. Kampagnen begynder på mandag og vil både omfatte TV-spots, outdoor, annoncer og web.
– Vi ser Ikea som en af Danmarks mest modige og spændende annoncører. Derfor er vi naturligvis glade for og stolte over, at IKEA efter et lille års betænkningstid har valgt at vende tilbage til os, siger Kim Boisen, administrerende direktør i Robert/Boisen & Like-minded.
Ifølge Kim Boisen vil den forestående kampagne i lighed med bureauets tidligere kampagner for Democratic Design komme til at være særdeles utraditionel og har krævet mod hos kunden at købe.
Det er endnu uvist om Ikea kommer til at fortsætte samarbejdet med Robert/Boisen.
– I første omgang bliver der tale om det ene projekt, men så må vi se, siger Kim Boisen.
Ikea stoppede sidste år samarbejdet med Robert/Boisen, fordi man ønskede et mere fleksibelt set-up, hvor man ikke arbejder med et eksklusivt bureau.
jür