Forretningskonceptet i Ikon er indenfor de sidste par år udvidet til at omfatte andet end kontorsystemer, som det gjorde for få år tilbage – i dag er fokus på løsninger til nutidens og fremtidens kontormiljøer.
Den nye strap-line ”The Way Business Gets Communicated”, der er en del af det nye logo, indikerer den nye, brede kundeprofil. Da der er tale om et rent brandskifte, er firmanavnet stadig Ikon Office Solutions A/S.
– Ikon, som er en forkortelse af I Know One Name, har på globalt plan længe oplevet at navnet ”Office Solutions” overvejende sættes i forbindelse med kontormiljøet. Ikon’s produkter – og services som fx dokumenthåndtering og Facilities Management henvender sig derimod mere og mere til produktionsmiljøet – med udgangspunkt i det totale løsningskoncept, udtaler marketingchef Lisa Thejl.