Under Patricia Burnetts ledelse har ILLUM gennem de sidste 3 år gennemgået en større udvikling, der har resulteret i overskud samt et nyt og inspirerende shopping miljø med nye, spændende brands. ILLUM går nu ind i næste udviklingsfase og er godt på vej til igen at blive Københavns førende stormagasin – et internationalt ’House of Brands’ med et strejf af luksus inden for design, Mode og Bolig.
– Patricia har som administrerende direktør for ILLUM skabt overskud i forretningen, fået gennemført store ændringer og sikret en stærk platform for vækst, som sætter ILLUM i stand til at udvikle sig yderligere. ILLUM er blevet repositioneret og stoltheden er tilbage blandt personalet. Vi er glade for indsatsen og ønsker Patricia al mulig godt i fremtiden, siger ILLUM’s bestyrelsesformand, Jón Ásgeir Jóhannesson.
Den nye direktør bliver svenskeren Peter Zäll, som starter til september. Peter Zäll fra N.K. i Stockholm, hvor han har virket som General Manager og Marketingdirektør. Forud for dette var han International Marketing Director og Strategic Planning Director for Nike. Peter har omfattende international erfaring med udvikling og markedsføring af store brands samt forretningsudvikling i organisationer præget af iværksætterånd. MSOL