Magasin og Illums, der har samme ejer, Th. Wessel & Vett, har tidligere ligget på det samme bureau, men en ambition om at skille de to stormagasiner fra hinanden, har gjort at de to magasiner nu også får to bureauer. Illums skifter så hurtigt det er muligt til Robert/Boisen.
Det er grundlæggende forskellige kundegrupper, så rent image og konceptuelt er det ikke godt at have samme rådgiver på kommunikation, siger Lars Ive, marketing direktør hos Magasin.
Han understreger, at der i forbindelse med bureauskiftet ikke har været en decideret bureaukonkurrence, men en snak med flere af de bureauer, man mente vidste noget om detail-handel.
På grund af den lange produktionstid i detailhandelen vil dette års julekatalog være lavet af BBDO og Lars Ive regner først med, at skiftet endelig vil ske først fra det nye år.