Imercos bortviste adm. dir. Torben Olsen var også formand for bestyrelsen for det selskab, som Imerco hver anden uge købte 1,8 mio. tilbudsaviser og tryksager af.
Selskabet er Retail Manager, der ejes ScandiColor Reklamebureau, og Imercos bestyrelsesformand Poul Bjerge svarer således på Børsens spørgsmål, om han ville have accepteret Torben Olsens dobbeltrolle, hvis han var blevet spurgt: “Det spørgsmål behøver jeg vist ikke svare på, gør jeg?”
ScandiColors direktør, Kjeld Laursen, oplyser til avisen, at Retail Manager ikke længere er aktivt samt, at det er en fejl i kreditorlisten i forbindelse med Imercos betalingsstandsning, at selskabet står opført med et beskedent tilgodehavende på 828.000 kr.