Berlingske Medias kommende digitale betalingsmagasin ”Ugen” er første skridt i kapløbet om, hvem der finder forretningsmodellen, der gør det muligt at opkræve penge for unikt indhold på nettet.Magasinet er designet og bygget af In2media som en helt ny type applikation udviklet i Adobe Flash Air, der adskiller det fra traditionelle websites ved at alle artikler kan læses, hvad enten der er adgang til internettet eller ej.
– Vi har valgt et enkelt design, der skiller sig ud fra andre sider på nettet. ”Ugen” er ikke et website men et magasinprodukt, der tager webmediet alvorligt, siger koncernchef Lisbeth Knudsen.
In2medias administrerende direktør Andreas B. Iversen supplerer:
– Det har været meget spændende og udfordrende for os at arbejde med en forretningskritisk løsning, hvor vi forsøger at skubbe til markedets opfattelse af, at indhold på nettet altid skal være gratis.
”Ugen” lanceres fredag den 13. november på
ugen.dk.