Scandinavian Web Challenge er den første af sin art, og har været i gang over fire måneder.
156 websites fra hele Norden har været tilmeldt konkurrencen, hvoraf 60 blev udvalgt til at gå videre. Udvælgelsen har foregået over en 3 måneders periode, hvor 20 websites er blevet udvalgt hver måned – i maj, juni og juli. I går blev vinderen så fundet, nemlig danske In2media.dk.
– Det er vigtigt at vores eget website hele tiden er et skridt foran i forhold til de digitale muligheder, fordi vi netop bruger sitet som pejlemærke når vi introducerer vores kunder til vores idéer og koncepter, siger Søren Kjær fra In2media og tilføjer:
– Vi har tidligere ikke gået så meget op i at indstille vores digitale løsninger til prisuddelinger, men nu hvor vi kan mærke den stolthed og glæde en sådan blåstempling af vores kompetencer har givet især de kreative på bureauet, er det klart noget vi vil fokusere mere på i fremtiden, også når vi taler vores kunders sitets. pia