Indoor Marketing ApS, Odense, der ejes af Jacob Vestergaard og Bjarne Høj Larsen, har købt Reproff Online Graphic A/S, Odense/København, ejet af direktør Carl Mørup, der fortsætter i virksomheden som salgsdirektør. Begge virksomheder kører videre som selvstændige enheder på de hidtidige adresser, men nu med online-forbindelse. For det hele handler om at kunderne udarbejder kampagner, aviser, kataloger og POS produktion via Reproff’s web-baserede onlinesystemer, inden tingene lander som print hos forbrugere og i forretningerne.
Såvel Indoor Marketing som Reproff Online Graphic, der beskæftiger i alt ca. 40 medarbejdere, betjener allerede i dag en lang række af landets største virksomheder inden for reklamebureauer, detailhandel og produktionsvirksomheder.