Den 1. januar 2007 fusionerer de to danske PR-bureauer, InformationsGruppen og Grandjean Kommunikation. Det nye bureau kommer til at hedde Plus Public Relations as.
Plus Public Relations bliver på 12 medarbejdere, som følge af fusionen, men der er allerede planer for ansættelse af flere medarbejdere:
– Mulighederne i PR-branchen er ikke udnyttet optimalt. Vi ser et stort vækstpotentiale i en branche, hvor bureauets størrelse også vil få større og større betydning, siger adm. direktør Frans Grandjean fra Grandjean Kommunikation.
– Som PR-bureau skal vi kunne dække et bredere spektrum af specialer, ligesom vi skal have større viden inden for hvert speciale. Med fusionen bliver vi bedre rustet til de disse fremtidige udfordringer. Målet for Plus PR er, at vi inden for en horisont på fem år er branchens top-5, målt på både omsætning og ratings, tilføjer adm. direktør Nils Rasmus Hansen fra InformationsGruppen.
Plus PR er affilieret medlem af Edelman, der er verdens største uafhængige PR-netværk. pia