Der er ingen danske bidrag, der har fundet vej til shortlisten til Press Lions ved årets Cannes Lions. Press Lions, der uddeles til de bedste printannoncer, er ellers blandt de tre mest eftertragtede priser på den franske reklamefestival.
Men kvantitativt set har konkurrencen været hård. Der er i alt indsendt 7442 bidrag fra hele verden, heraf var der kun 58 danske.
Derfor er det måske ikke vildt underligt, at der på shortlisten med 720 udvalgte annoncer ikke er noget dansk islæt. Vinderne findes onsdag formiddag.
Redaktionen, Cannes