Institut for Konjunktur-Analyse
Her ved indgangen til 2004 er der næsten ingen grænser for økonomernes eufori. Fra alle sider loves der vækst i det private forbrug på 3 pct., og det er vel at mærke realvækst, altså eksklusiv prisstigninger. Væksten i det private forbrug skulle rykke så meget at også beskæftigelsen vil stige så arbejdsløsheden falder. I efteråret 2003 var IFKA selv med på den optimistiske vogn med samme begrundelser som dem vi har hørt fra andre her ved årsskiftet: skattelettelser, låneomlægning, lav rente og lav inflation.
På den baggrund er det ikke så morsomt at være den der sætter spørgsmålstegn ved optimismen, men vores seneste rapport fra december 2003 viser, at der er grund til at skrue forventningerne lidt ned.

Positive forventninger

Forbrugerne ser ganske vist overordentligt positivt på deres privatøkonomi, men det udløser ikke nogen forbrugsfest. Væksten i privatf orbruget for 2004 tegner kun til omkring 1,5 pct. eller det halve af hvad næsten alle andre forventer. Men 1,5 pct. i realvækst er ikke så ringe. Det er den største vækst siden 1998. I de mellemliggende år har der stort set ingen vækst været. I løbende priser taler vi om en stigning i det private forbrug på omkring 20 milliarder kroner eller i gennemsnit noget med 8000 kroner mere per familie.

Opsparing i stedet for forbrug

Det vi kan se i vore analyser, er at den bedre økonomi i meget vidt omfang vil gå til øget opsparing i stedet for til forbrug. Det er lykkedes for pengeinstitutter, pensionsforsikringsselskaber, investeringsforeninger og diverse mere eller mindre seriøse projektmagere at overbevise danskerne om, at de så snart de begynder at tjene penge, skal spare en femtedel af pengene op til deres pension. Gør vi ikke det, forlyder det, så skal vi suge på lappen i de sidste 15 til 20 år af vores korte liv, for samfundet har ikke råd til at forsørge os eller tørre os i hoved og hale når det blive r nødvendigt.
Og pengene vælter ind til de forskellige opsparings- og pensionsordninger. Aldrig har så stor en del af befolkningen sparet op til pension. Omkring 80 pct. af alle i alderen mellem 30 og 50 år har en fast aftale om en pensionsopsparing. Et godt eksempel på at reklamer virker, ikke mindst når budskabet hjælpes på vej af tusinder af provisionslønnede såkaldte rådgivere.
Og selvfølgelig skal man spare op. Det er godt at have mere til forbrug i alderdommen end lige det nødvendige. Der skal bare være balance i tingene. Man skal ikke nødvendigvis byde sig selv og sine omgivelser et surt og sparsommeligt liv i flere årtier for at sikre sig en stor pension. Så risikerer man i hvert fald at gå glip af en masse glæder og oplevelser mens man er yngre. Penge er nu engang sjovere når de bruges end når de puges.
Omkring halvdelen af landets nuværende pensionister i alderen mellem 60 og 70 år bruger ikke deres månedlige indkomst men sparer op. En tredjedel af dem der er over 70 år, sparer også penge op. De sp arer op fordi pensionen slår rigeligt til. De har ikke lyst til at bruge mere end de gør. De ældre bruger langt mindre end de yngre. De færreste ønsker sig nye møbler, ny bil og dyrt tøj når de er blevet 70 år. Og der er grænser for hvor meget man kan spise og drikke. Behovet er der ikke. De 60- til 70-årige rejser en del, men de færreste pensionister over 70 år orker at rejse på ferie til udlandet.

Mindre bekymring og mindre tillid

Selv om befolkningen er blevet mindre bekymret for de fleste af de samfundsproblemer vi spørger til i vore analyser, så er tilliden til regeringen svækket, og der er nu større tillid til en socialdemokratisk ledet regering end til den siddende borgerlige regering. Mindre tillid til landets regering har historisk set været med til at gøre forbrugerne forsigtige. Det understreger den mere forbeholdne vurdering af udviklingen i det private forbrug.
Beskæftigelsesudsigterne er usikre. Og et af de områder, hvor befolkningens bekymring er steget, er bekymringen for arbejdsløshe d. IFKAs prognose peger på at arbejdsløsheden vil stige yderligere i 2004. Det er med til at lægge en dæmper på forbruget.
Arbejdsløsheden vil stige fordi Danmark har mistet konkurrenceevne efter en årrække med lønstigninger langt over hvad andre lande i Europa har haft. Den lave dollarkurs trækker samme vej. Følgen af det er at væksten i eksporten i 2004 ikke bliver så stor som forventet. Når såvel det private forbrug som eksporten bliver mindre end forventet, så bliver den samlede vækst i økonomien mindre.

Boligforbedring og ferierejser

Der er dog områder hvor husstandene ikke vil holde sig tilbage i 2004. Det gælder boligforbedringer. Den store interesse for nye køkkener og badeværelser som IFKA har registreret gennem en årrække, fortsætter. Nu suppleret med en øget interesse for nye gulve. Der er også mere positive signaler end for et år siden når det gælder beklædning, pc’er, fotoudstyr og ferierejser til udlandet. Derimod vil bilsalget fortsat ligge underdrejet.

Branchens udfordring

Se lv om væksten er behersket, så er den der, og hver dansk familie vil i 2004 som gennemsnit bruge i størrelsesordenen 280.000 kroner. Så der er noget at gå efter og forbrugerne kan godt lokkes til at slippe flere skillinger end de har tænkt sig. Det må i 2004 være en særlig udfordring for markedsføringsbranchen at vende forbrugernes holdning. Få flere forbrugere til at bruge nogle af de mange penge de har sparet op eller har tænkt sig at spare op. Hvorfor skal det være så surt? Fyr den af. Penge er sjovest når de bruges!