Hvis alle landets fjernvarmeværker fyrede med halm eller træflis, kunne det give kunderne billig, CO2-neutral varme og sikre danske job.

Alligevel tvinger regeringen op imod 250 fjernvarmeværker til at holde fast i dyr naturgas. Op mod 400.000 varmekunder går årligt glip af en besparelse på tusindvis af kroner. Trods regeringens grønne energiplaner er størstedelen af landets 250 mindre fjernvarmeværker tvunget til at fyre med naturgas, selv om værkerne ønsker at skifte til billig træflis eller halm.

– Naboværket otte km væk har en fjernvarmepris, der er meget lavere end vores. Det fyrer med træflis. Vi er tvunget til at bruge dyr gas, siger driftschef Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme.

Den dyre gas gør det samtidig noget nær umuligt at konkurrere på elmarkedet, hvorfor værkets elproduktion nærmest er ophørt.

Epn.dk