Der kommer ingen HD-kanaler på det nye digitale sendenet i Danmark. Svenske Boxer, som vandt opgaven i går, har nemlig valgt, at HD-TV ikke skal være en del af programudbuddet. Dermed bliver der bedre plads til flere almindelige kanaler og mobil-tv. Boxer har meldt ud, at der i første omgang bliver plads til 29 almindelige tv-kanaler, og i 2010 frigives der kapacitet til en række mobil-tv-kanaler, som skal udvikles i samarbejde med teleselskaberne.
Berlingske Business s12