Den økonomiske krise har dokumenteret, at virksomhederne netop i disse år har brug for at investere i risiko-styring, men samtidig mangler de penge til at implementere de rigtige værktøjer, viser en rapport fra Economist Intelligence Unit. Erhvervslederne erkender behovet, men vælger i stedet for at bruge pengene på procesoptimering og uddannelse, fordi det er billigere. Men det løser ikke virksomhedernes grundlæggende problemer, vurderer rapporten.
– Virksomhederne står med et dilemma. På den ene side erkender de, at de burde allokere flere ressourcer til risiko-styring, så de kan dæmme op for de mangler, deres hidtige holdning har skabt. På den anden side lever de under et hårdt pres, når det gælder om at holde omkostningerne nede. Det kan afholde dem fra at gennemføre de nødvendige investeringer, siger rapportens forfatter Rob Mitchell.
KPMG, der er sponsorer for rapporten, mener, at de rigtige værktøjer tjener sig ind på to års sigt.
Børsen Executive side 12.