Nordea lever op til forventningerne og får et solidt overskud på 22,9 milliarder kroner før skat. Det står i skærende kontrast til Danske Banks overskud før skat på 4,8 milliarder kroner. Nordeas øverste chef, Christian Clausen, er tilfreds:
– Nordea kom styrket ud af 2009, et af de vanskeligste år i årtier. Risikojusteret resultat steg 22 procent. Vores kapitalgrundlag er blandt de bedste i Europa, og vores funding-omkostninger er blandt de laveste, siger koncernchef i Nordea, Christian Clausen.
– Ved at rykke endnu tættere på kunderne og hjælpe dem med at finde løsninger under den økonomiske krise har vi styrket vores omdømme og forbedret kundetilfredsheden i forhold til konkurrenterne. Vi har skabt et stærkt grundlag for at fortsætte vores velafbalancerede vækststrategi, fortsætter han.
Fremtiden ser ikke lys ud. Nordea regner med at lande et lavere resultat i år end sidste år som følge af lavere indtægter i Group Treasury og Markets. Nedskrivninger på udlån kan dog også i 2010 ligge på et højt niveau, da det er vanskeligt at forudsige, hvornår nedskrivningerne vil begynde at falde.
Business.dk