Frem til 14. juni vil CityMail levere materialerne til en 13 kvm stor og et ton tung træhytte ind gennem en brevsprække i det indre København.
Eventen skal bl.a. udfordre den danske mediebranche til at tænke i helt nye baner og muligheder, når brevsprækken skal bruges som kommunikationskanal.
– Vi vil gerne vise, at vi reelt er et fleksibelt post-alternativ. Samtidig er det også en opfordring til den danske reklame- og mediebranche om at tænke mere kreativt, når der skal kommunikeres målrettet via direct mail, siger Morten Buch, der er salgsdirektør hos CityMail i Danmark.
En række virksomheder, reklame- og mediebureauer har allerede mærket fået serveret første kapitel af hytte-eventen i form af en sav som en ”teaser” og derefter et bræt sammen med en invitation til reception den 14. juni, hvor hytten skal stå færdig.
Eventen og byggearbejdet kan fra fredag den 1. juni følges via webcam på www.citymail.dk/hytten eller – hvis man er i nærheden – ved at kigge ind af de store vinduer på Gothersgade 9 i København.
sit