Det bliver argentinsk uskønsang, der bliver belønnet med guldløven i Young Lions Film-konkurrencen i Cannes. Og da anden- og tredjepladsen går til henholdsvis USA og Italien, må Danmark endnu engang leve uden en pris til de unge ved årets festival. Men de to danske deltagere i filmkonkurrencen, Morten Kiilerich og Anders Rasmussen fra Envision, mener begge, at de alligevel rejser hjem med noget.
– Det har været en kæmpe oplevelse, og det har været rigtig sjovt. Det i sig selv har gjort det hele værd. Desuden er vi godt tilfredse med vores indsats, siger Anders Rasmussen.
Morten Kiilerich tilføjer:
– Vi har lige set vinderfilmene, og det ser ud til, at det er fortjent, de vinder. Den argentinske vinder bygger på en rigtig god idé, siger han.
Vinderfilmen viser en håndfuld mennesker, der synger falsk under en slukket bruser, efterfulgt af pointen: ”Sing before the shower. The world needs the water”.
Redaktionen, Cannes