Det danske mediehus Ingeniøren kaster sig ud i et brugerbetalt eventyr, når et nyt nichenyhedsbrev i dag bliver lanceret.   
– Nyhedsbrevet om energi og miljø bliver mediehusets første skud i et forsøg på at etablere et publicistisk projekt som en brugerbetalt niche inden for vores teknologiske univers. Og lanceret under navneparaplyen “Teknologisk Indsigt” har vi forventninger om at udvikle nyhedsbreve til andre nicher i takt med, at vi når vores økonomiske mål, siger chefredaktør og adm. direktør Arne R. Steinmark til journalisten.dk
Målgruppen er beslutningstagere i den kommunale sektor, og nyhedsbrevet vil indeholde historier om miljø, vand, energi, klima, affald, teknologi m.m.
Brevet kommer tre gange om ugen i højsæsonen og koster 6499 kroner om året.
– Vi forventer at få et tre-cifret abonnementstal. Men vi svarer ikke konkret på, hvor mange der skal til, for at det løber rundt. Men det er flere end 100, siger Rolf Ask Clausen.