Det er klassiske krisetegn, der har ramt fagbladet Ingeniøren. Der bliver udbudt flere ledige ingeniør-stillinger, men der spares kraftig på annonceringen i form af indrykninger, formater og farver.

– Vi har analyseret markedet i en 6-ugers periode, og konstateret, at der rent faktisk uge for uge har været en vækst i mængden af ledige ingeniør-stillinger. Virksomhederne skal bruge folk og har fortsat brug for at annoncere efter dem. Men de sparer på udstyret, og denne situation er et klassisk krisetegn, siger chefredaktør Per Westergaard.

Stillings-markedet fylder så meget i Ingeniørens omsætning, at den udvikling har fået konsekvenser. Foråret gik godt, og bladet lå efter 1. halvår 4 pct foran budget på stillingsannoncer. Men siden midten af august er det gået galt, og i 2. halvår er man 30 pct. under budget, hvilket er så stort et fald, at det er blevet nødvendigt med nedskæringer og en forsigtig budgetlægning for næste år. 2 stillinger bliver ikke genbesat, og 5 medarbejdere bliver direkte afskediget. Når det ikke går værre end dette og når man kan friholde redaktionen, skyldes det, at Ingeniørens øvrige forretningsområder faktisk holder budgetterne. Husets totale omsætning ventes at vokse med 14 pct. i forhold til 2000.

– Vi tror ikke på, at det bliver lige så slemt til næste år, som det har været her i efteråret, men vi tør ikke andet end at være forsigtige i budgetlægningen. Samtidig gearer vi op på nogle af vores øvrige forretningsområder, og det indebærer, at vi skal producere lige så mange sider som i år. Derfor piller vi ikke ved vores kerne-forretning i form af redaktionen og direkte salgs-funktioner, siger Per Westergaard.

Nye forretningsområder

Han ærgrer sig i dag over, at det ikke er gået hurtigere med at gøre sig endnu mere uafhængig af stillingsmarkedet, end det er lykkedes indtil nu. Da han tiltrådte i 1997 udgjorde jobannoncer 74 pct. af Ingeniørens omsætning. I dag udgør de 46 pct.

De nye forretningsområder udgøres af internettet, tekstside-annoncering – herunder lancering af en temapræget 3. sektion, magasiner og messer. Alle disse områder holder budgetterne.

Hvad angår tekstside-annonceringen, så ligger denne år-til-dato 33 pct. højere end 2000, men i øjeblikket med en vigende tendens i forhold til budgettet på 1. sektion, mens 3. sektionerne klarer sig bedre end budgetteret.

– Virksomhederne har nogle ting, der skal sælges, og derfor skal der også indrykkes nogle af de mere produktnære annoncer, siger Per Westergaard.

Ingeniøren har stået for 2 messer her i efteråret, og disse aktiviteter ses helt klart som et vækstområde. Derfor planlægger man 3 messer næste år. Også antallet af magasiner udvides næste år fra 3 til 5.

Udgiftsneutralt i Skåne

Ingeniørens skånske satsning, der blev lanceret i foråret med udsendelsen af bladet til alle ingeniører i Skåne fortsætter også uagtet de matte konjunkturer. Det er godt nok ikke gået så stærkt, som man havde håbet, men forretningen holder.

– Vi har nu 8000 skånske abonnenter, og det er mindre end, vi havde satset på. Jeg vil først være tilfreds, når vi runder 10.000. Men vi tror fortsat på projektet, vi må blot konstatere, at det kommer til at tage længere tid end håbet. Vi har dog reguleret priserne på stillingsannoncer samt også en anelse på tekstside, og det betyder, at projektet i år kun er udgiftsneutralt på grund af de store markedsførings-omkostninger, mens vi kommer til at tjene penge på det til næste år, siger Per Westergaard.

Endelig er der internettet, hvor den dominerende indtægtskilde rent faktisk er jobannoncer. Men her har krisen altså ikke ramt markedet.

– Internettet er et spørgsmål om enten/eller, hvorimod du kan spare på jobannoncer uden nødvendigvis at undlade at annoncere. Vi ser nedgangen på markedet som helt klart konjunktur-betinget. Men vi erkender, at der under kan ligge en strukturel udvikling, som vi dog ikke kan definere dybden og omfanget af, siger Per Westergaard og tilføjer: – Jeg er printmand, og jeg tror fuldt og fast på, at printmediet i mange år frem vil have en rolle inden for rekruttering. Det er simpelthen nødvendigt, hvis du vil forsøge at rekruttere bredt frem for kun blandt dem, som er aktivt jobsøgende.

Han støttes på dette punkt af adm. dir. Steffen Vestberg Hjaltelin fra jobbasen MatchWork – som Ingeniøren i øvrigt samarbejder med.

– Vi har mange samarbejdspartnere inden for både den elektroniske og trykte verden, men jeg er ikke i tvivl om, at de kendte markedspladser inden for job-området vil være betydelige aktører også om fem år. Det kunne være en fristende konklusion i den nuværende situation at konkludere, at det trykte job-marked nu har fremtiden bag sig, men jeg tror, man skal være varsom med en sådan konklusion. Rent faktisk tror jeg, at slaget om job-markedet mellem internettet og den trykte verden allerede er overstået. Hvis den trykte verden skulle have været mere ramt af internettet, så var det allerede sket. Internet-penetrationen hos personale-chefer og befolkningen har længe været rigeligt stor nok til det. Derfor tror jeg, at den nuværende nedgang først og fremmest er konjunktur-betinget, siger Steffen Vestberg Hjaltelin.