– Vi er ved at skrive til EU-kommissionen for at bede om en forhåndstilkendegivelse på sagen, siger Per Westergård.
Regeringen lægger op til, at kun momsfritagne publikationer skal være omfattet af portostøtte.
Nulmomskriteriet er ikke et objektivt kriterium, idet det ifølge Ingeniøren rummer store elementer af skønsbeføjelser i tildelingen af momsfritagelse.
Dermed er kriteriet i strid med EU-bestemmelser om, at statsstøtte ikke må være selektiv, konkluderer Ingeniørens juridiske rådgivere i et responsum.
Ifølge dette responsum er den foreslåede ændring af portostøtten omfattet af statsstøttebegrebet af fire årsager:
1) Portostøtten vil indebære en fordel for de støttemodtagende virksomheder,
som vil hidrøre fra statsmidler.
2) Der vil være tale om selektiv støtte, da skattemyndighederne har et
betydeligt skøn med hensyn til, hvem der er momsfritagne/momspligtige.
3) En ændring af ordningen fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene, idet den vil begunstige nogle blade og magasiner frem
for andre, som er i direkte konkurrence med hinanden.
4) Ordningen må anses at kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstater, da der
er en lang række udenlandske aviser og blade på det danske marked, som også
vil blive påvirket af reglerne.
Ingeniøren har samtidig søgt om momsfritagelse hos Skatteregion København. Det er mislykket for Ingeniøren at få en samlet opdateret liste hos skattemyndighederne over momsfritagne aviser og blade.
Per Westergård fremhæver, at Ingeniørens konkurrenter “Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin” og “Computerworld” er momsfritagne. Den førstnævnte konkurrent – tidligere Børsens Nyhedsmagasin – er momsfritaget, fordi ejeren er en
nulmomset avis. Den anden konkurrent fik bevilget nulmoms i 1999 hos Skatteregion Frederiksberg. /dj