Med innovation-kategorien som nyheden i Cannes taler en del eksperter om, at teknikerne er på vej til tops i bureau-verdenen. Det er de også, alene i kraft af Big Data-mulighederne, men tech-folket har endnu ikke ”magten.”
På trods af at formanden for innovations-juryen, Dave Droga, på dagen for de første uddelinger hævdede, at innovations-kategorien formentlig ender med at være den mest betydningsfulde for Cannes Lions-festivalen – in casu for bureauerne og annoncørerne.
Hvorfor?
– Fordi den bedste innovation flytter os fra ”thinking new things” til ”doing new things,” sagde Dave Droga, hvor han hylede modtagerne af den første Grand Prix, the Barbarian Group fra New York for deres arbejde ”Cinder”.
Det er et software-værktøj, den visuelle industri har tigget og bedt om, og som det tog tre high-tech folk fem år at udvikle. Og som en af skaberne sagde, så blev det udviklet via open source teknologi, fordi ”på den måde tjener vi flest penge på softwaren.”
Dette er kun nævnt, fordi nogle at de største tech-nørder fra Microsoft, Google og Facebook, der sad med i juryen, aldrig kunne drømme og at anvende open source-tankegangen reelt. Grådigheden er primal-instinktet i de fleste industrier, hvilket Droga faktisk mente, da han pakkede retningen pænere ind.
– Innovation handler ikke om at skabe noget, der er anvendt det seneste år, det er noget, der kan og skal kunne bruges år frem i tiden. På tværs af industrier. Der er en generøs idé bag den store innovation. ”It does not gather dust, it gathers momentum.”
Ingen dansk innovations-løve
Det sjove var, at Droga mente, at ”innovation beskytter reklameindustrien, fordi den rigtige innovation dokumenterer, at vi skaber værdi.” Der er nemlig ”varighed” indbygget i de fire præmierede arbejder.
Droga vidste godt, at han ville få spørgsmål om afgrænsningen af begrebet innovation, men han gled smukt af på angrebene fra alle flanker. Igen på en uhyggelig indirekte måde.
– Vi er i startfasen, og derfor kan man diskutere, om vi søger efter services, produkter, nye teknologier eller whatever. Den sondring bekymrer os ikke. Det er udsynet, den lange, lovende anvendelse, der ikke er begrænset til få medier eller formål, vi har brugt til at afgrænse årets modtagere af løverne.
Det er i realiteten en ”gummi-check,” juryformanden udskrev til sig selv, og som betød, at fx de danske Motley-opfindere, Borch Hansen brødrene, ikke var at finde blandt de ypperste fire.
De kreative tech-folk fra Digital Arts Network har nemlig opfundet et genialt værktøj, Carlsberg har brugt til at scanne dialogerne på sociale medier, men de løfter ikke scanningen et niveau op over andre værktøjer. De er bedre end mange andre, men that’s it.
Borch Hansen gutterne har raffineret bevægelsen fra ”possible” til ”easy”, så brands hen ad vejen opnår et naturligt forhold til at læse folks verbale adfærd på de sociale medier. Og de får stensikkert succes med det. Det er bare ikke nok, desværre.
Tæsk til den etablerede industri
Men Dave Droga sagde noget andet spændende, nemlig at en del innovation begejstrede juryen indtil det japanske medlem smilende fortalte, at den teknologi anvendte fx Sony allerede for 4-5 år siden. Så blev indsendelsen kasseret. Hvilket fik en gammel redaktør til at spørge, hvorfor der ikke var massive mængder af japanske bud på innovation-lions, når de er så langt fremme i skoene?
Vi skal ikke trætte med juryens svar. Det var nemlig den ypperligste vandring om den varme grød. Men her er meningen bag den varme luft:
– Japanske firmaer opfinder noget, de japanske firmaer kan bruge – og tjene penge på. Det er hemmeligt, og ikke noget der skal deles.
Her lå samtidig en forklaring på, hvorfor Microsoft, Facebook og Google var repræsenteret i juryen. Nok er de skarpe i pæren, men de producerer heller ikke en jante, de ikke kun selv anvender. De skaber ikke kvantespring, de er inkrementale, og hver gang, de lancerer en bid, tjener de en slat. Ganske som Apple.
Denne signatur fik enorm respekt for Dave Droga, mens han navigerede mellem alle de miner, der flød rundt i farvandet. Den etablerede industri fik så mange tæsk, den nærmest burde overvintre på Skodsborg Sanatorium.
Summa summarum:
The Barbarian Group fik historiens første innovations Grand Prix, mens YOTA fra Moskva (ny type mobile phone med two screens), DE-DE fra New York (thunderlap teknologien) og Getin Mobile Bank (ny type Mastercard) fik de tre innovation lions.
Og nej, der kommer ikke guld, sølv og bronze ind i innovations-kategorien. Som Droga og Philip Thomas naturligvis sagde i munden på hinanden:
– Hvem kan forestille sig logikken bag en innovations-bronze?