Toshiba har begået en satire over brugerdreven innovation og produktudvikling. Rapperen T-Pain spiller sig selv i en film, hvor den japanske computerproducent har valgt at ride med på bølgen ved at invitere menig mand med til udviklingen af en ny computer.
Pointen er naturligvis, at det ikke altid er lykken at bruge en afdanket rapper (undskyld Mr. Pain) som idébank. Reklamebureauet bag er Goodness Mfg. Instruktøren er Peter Farrelly, der sammen med sin bror Bobby, står bag de kulturradikale mesterværker ”Dum, Dummere” og ”There’s Something About Mary”.