Bedst som som vi alle gik og troede, at ”best practice” inden for kommunikation ligger på nettet og bliver eksekveret via sociale medie og -fototjenester, går Instagram overraskende, den modsatte vej.
Den sociale fototjeneste Instagram lancerer nemlig ”The Instagram Handbook For Brands”, som udover at være en håndbog for de brands, som ønsker at gøre deres hoser grønne via visuelle medier, bliver trykt og udgivet som en vaskeægte, oldschool bog.
Målet med bogen er naturligvis er at hjælpe virksomheder med nå deres respektive målgrupper. Det kræver naturligvis både ressourcer og værktøjer, men med den rigtige inspiration, håber man således på, at marketingfolk dermed får lyst til at skrue op for sit visuelle sprog.
Håndbogen indeholder således 11 best-in-class cases, som tæller bl.a. brands som Disneyland, Patagonia og Chobani, der hver især har vist særlige evner til at engagere deres mulgrupper gennem visuel kommunikation.
Disse mærker, er ifølge Instagram værd at følge, da de netop er i stand til at kommunikere deres værdier og engagement i det omkringliggende samfund gennem et fængslende billedsprog, som udmønter sig i øget engagement iform af likes og yderligere omtale.
Bogen aslører desuden Instagrams egne ”brand values” og fremhæver populære hashtags som #chasinglight og #thingsorganizedneatly, som er indbegrebet af den kollaborative kreativitet som Instagram gerne ser som omdrejningspunktet for hele netværket.
Se uddrag af bogen i indslaget ovenover artiklen eller læs online her.