Rederiet Smyril-Line forbinder, via søvejen, de Nordatlantiske lande Island, Færøerne og Shetland med hinanden og med Europa via Norge og Danmark. Inden for de næste par måneder vil Smyril-Line lancere en ny annonce- og tv-kampagne, ny grafisk identitet, website og direct marketing kampagner.
– Det er et omfattende og ambitiøst projekt vi har opstartet. Ledelsen i Smyril Line har vurderet at en professionel, integreret og fokuseret branding-indsats vil kunne udløse det store potentiale der ligger i vores produkter og unikke rejsemål. Vi har sonderet efter et bureau i et par måneder og valget faldt på Integral. Deres strategiske og kreative kompetencer har haft stor betydning for vores valg, men også det faktum, at Integral fokuserer på at integrere marketing og salg har betydning for os. Vi starter op med en intensiv kampagne på vores hovedmarkeder: Danmark, Færøerne, Island, Norge, England og Tyskland, siger Smyril-Line’s salgs- og marketingdirektør Hendrik Egholm. pia