Chipproducenten Intel har fået EU-historiens største bøde på 1,06 mia. euro for at forvride konkurrencen på det europæiske marked for computerchips. Intel sidder på mere end 70 pct. af det globale marked for computerprocessorer, men selskabet afviser at have gjort noget ulovligt og anker nu dommen til EF-domstolen. Intel beskyldes for at betale pc-producenterne for at holde konkurrenterne ude. Bøden svarer til 4,15 pct. af Intels salg i 2008, og den skal betales inden tre måneder. Sagen blev rejst i 2007, og en razzia i begyndelsen af 2008 viste, at Intel var involveret i forsøg på at svække konkurrenten AMD.
Politiken s 11, Berlingske Business s12