I dag er næsten alt, hvad forbrugerne gør, interaktivt, både når de besøger et website, deltager i debatten på sociale medier eller erhverver sig ny viden om produkter.
De vælger deres egen rejse, og skaber deres egne personlige oplevelser. Somme tider er de endda i kontakt med nye brands. Teknologien har udviklet sig, så det er muligt på næsten alle digitale medier – både websites, reklamer og sågar på e-mail.
Så hvordan kan det være, at de fleste videoer stadig er lavet ud fra den samme passive one-size-fits-all tilgang?
Det anslås, at der vil blive brugt lidt over 20 mia. dollar på video-marketing i 2016 med det resultat, at kunder snart bliver lige så overbelastede med videoer, som de i øjeblikket er med reklamefyldt tekstindhold.
Så hvordan kan marketingfolk få deres videoer til at skille sig ud fra mængden og få kunderne i tale? Og ikke mindst: Hvordan sikrer vi, at forbrugerne ikke bare ser passivt til og forlader videoen uden action?
– Vi mener, at interaktiv video ikke bare er svaret på de spørgsmål, men også den uundgåelige vej fremad for de smarte virksomheder, siger Casper Kandelsdorff, CEO hos marketingplatformen dot.vu, der kan kaldes for en værktøjskasse for CMO’er, der ønsker at arbejde interaktivt.
Hvad er interaktiv video?
Til forskel fra en standard video, der som oftest er en monolog, så er interaktiv video mere som en samtale, der åbner op for en dialog med seerne.
– Forestil dig, at du har mulighed for at stille dine kunder spørgsmål, mens de ser videoen, og ud fra deres svar at tilpasse videoindholdet i realtid. Forestil dig nu, at du kan bruge data fra alle disse svar og interaktioner til at lære en masse om dine kunder og deres behov, fortsætter Kandelsdorff.
Det lyder fint, men hvordan kan du se det blive brugt på markedet?
– Jo, interaktive videoer er faktisk ikke noget nyt fænomen. Mærker som IKEA, Nykredit, Philips, Unilever, Deloitte og BMW har i de seneste par år brugt interaktiv video i deres digitale aktiviteter.
– Det har uden tvivl været meget dyrt at lave den slags videoer, og det har derfor kun været muligt for store virksomheder med rigelige ressourcer. Det er derfor, vi er her. For at gøre interaktive videoer og interaktivt indhold generelt til en mulighed for enhver virksomhed med større ambitioner og en smule kreativitet – til en brøkdel af prisen.
Det er effektiv kommunikation
Det har chokolade og kakao-producenterne hos svenske Barry Callebaut gjort.
– Interaktive videoer er uden tvivl en mere effektiv måde at komme i kontakt med kunderne. De giver kunderne en bedre oplevelse og genererer højere investeringsafkast for os, siger Mina O. Semlali – Nordic Marketing Manager, Barry Callebaut.
– Vi arbejder i øjeblikket sammen med Dot for at lave en række interaktive video tutorials, og vi synes, at det er spændende at undersøge alle muligheder inden for denne stærke nye form for kommunikation.
Så løsningen er interaktiv video?
– Ja, som en del af vores ”Dot Apps” har vi netop lanceret vores nye interaktive video app, der gør marketingfolk i stand til at lave enhver almindelig video om til en udbytterig interaktiv oplevelse, blot ved at trække og slippe interaktive funktioner og apps over på videoen. Du behøver hverken at være udvikler eller videoekspert. Alt hvad der kræves er lidt fantasi.
Mulighederne er helt enorme
Kan du give et par eksempler på, hvad du mener?
– Konceptet kan anvendes på næsten enhver type video. Du kan for eksempel udvide oplevelsen ved at placere “hotspots” på produkter i videoen, som brugerne så kan klikke på for at finde ud af mere om produktet. De kan læse, hvad andre siger om det på de sociale medier, og endda fortsætte til din e-butik for at købe det.
– Du kan også oprette interaktive tutorials med quizzer efter hvert trin. Eller du kan digitalisere en fysisk oplevelse som at gå gennem en butik, et kontor eller et produktionsområde og gøre det til en virtuel rundvisning. Interaktive explainer videoer, personaliseringer, virtuelle konsultationer, virtuelle undersøgelser, spil, konkurrencer. Mulighederne er uendelige.
– I sidste ende handler det om, at dine videoer skal give dine kunder en mere behagelig, uforglemmelig og engagerende oplevelse samtidig med, at de giver dig en øget konvertering, flere data og større indblik. Lykkes det for dig med passiv video? Hvis det ikke er tilfældet, kan det være, at du skulle prøve en interaktiv video, slutter Casper Kandelsdorff.
Lidt fakta om Dot
• Dot er en online marketing platform, der hurtigt og nemt gør marketingfolk i stand til at skabe interaktive oplevelser – uden at skrive en eneste linje kode.
• Virksomheder og bureauer bruger Dot til at øge deres online engagement, opnå højere konvertering og indsamle bedre data om deres målgruppe.
• “Interaktiv video” er blot en af mange apps fra Dot.
• Læs mere på dot.vu og opret samtidig en gratis Dot.