15. januar i år blev der så godt som rent anarki omkring registrering af navne på nettet. Før 15. januar var det kun muligt at registrere ét domain navn pr. virksomhed. Det betød i praksis, at virksomheder med flere kendte produkter ikke havde mulighed for at registrere hver af disse navne. Dette skabte forståeligt nok store problemer for virksomheder som f.eks. Masterfoods, der ikke kunne registrere produktnavne som Whiskas, Raider, Pettigree etc.
Navne registreringen af danske domainer (.dk) er styret af DK-net (internetudbyder ejet af TeleDanmark), hvorimod de internationale (.com) adresser styres fra USA. Foreningen af internetudbydere beslutter overordnet reglerne. Typisk siger man at virksomheder, der udelukkende opererer i Danmark, kan nøjes med et .dk navn, hvorimod man behøver en com registrering hvis man bevæger sig udenfor landets grænser. På et møde den 15. januar besluttede man at frigive alle navne og begreber, hvilket i praksis betyder, at man kan registrere alt hvad man vil. Dog med det forbehold, at man ikke må købe et navn, som krænker et varemærke. Men er et varemærke derimod også et begreb, kan man godt sætte sig på det! F.eks. må man gerne registrere mars.dk, da det jo som bekendt også er en planet udover at være en chokolade bar. I ugerne umiddelbart herefter blev antallet af danske registreringer mere end 3 dobblet!
HVORFOR ER DET Så VIGTIGT AT HAVE GODE NAVNE?
Med den vækst som nettet har, kan man godt forestille sig, at man om nogle år – når nettet er så integreret en del af ens hverdag – søger direkte på begreber. Hvis jeg vil vide noget om katte, så prøver jeg under kat.dk. Har en kattemads producent købt dette navn vil jeg automatisk komme til vedkommendes side. De fleste ved i dag hvor uoverskueligt det kan være at søge i de store søge databaser. Når 123.899 sider passer på ens søge kriterier – så har man allerede opgivet, så ejerskabet af de rigtige begrebers navne kan blive en vigtig fordel.
HVORFOR MAN SKAL VæRE VARSOM MED, HVOR MAN REGISTRERER SIT NAVN?
Priserne for at registrere en dansk adresse svinger imellem 900 og 2000 kr, hvor priserne på en com adresse er en smule højere. Man skal dog være opmærksom på en vigtig faktor. Har man ikke en side på nettet og får registreret navnet hos en udbyder kan det blive forholdsmæssigt dyrt ikke at have sin side liggende på den pågældende udbyders hotel, da en flytning i dag typisk koster omkring 1000 kr pr. navn. Og taler man internationale com adresser kan ventetiden for en flytning være adskillige måneder, da denne sker i USA.
Nye internationale adresser er på vej. I øjeblikket er man igang med en reorganisering af navnene, så endelser som for eksempel .firm, .org er på vej ind. Så navne-cirkuset er slet ikke overstået endnu – det er måske først lige startet!
Vil du i øvrigt checke om et navn er taget eller ej kan dette gøres på WingerComs side: www.wingercom.com.
Illu: Måske grafik med navne! Ellers wingercom.dk