Interessebankerne i Danmark rummer nu op over 400.000 adresser. Der er givet en del dobbeltgængere imellem, men forsigtigt vurderet må der være mindst 300.000 danskere registreret i bankerne på nuværende tidspunkt.
Tallene underbygger, at interessebanker er ved at udvikle sig til et nyt medie, som skal tages alvorligt, selvom udviklingen nok går mere trægt end de håbefulde investorer og iværksættere havde satset på. Trægheden gælder både tilstrømningen af forbrugere og annoncørernes lyst til at bruge mediet.
Når det går trægt, så skyldes det nok, at markedet – som med alle nye medier – skal vænne sig til dem, og det tager tid. Det er formodentlig også derfor, at man i markedet kan høre mange modsatrettede synspunkter omkring interessebanker.
I den ene ende af skalaen finder man f.eks. direct-marketing bureauer, som har meget svært ved at se ideen med interesse-banker. I den anden ende – her ser vi bort fra aktørerne selv – finder man et antal kunder, som taler om tilfredsstillende resultater.
Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at markedet allerede nu rummer en række aktører. De mest systematiske og kendteste er dog fire internet-baserede tjenester samt Post Danmarks og TDCs gammeldags “analoge“ Interessebank Danmark. Hertil kommer et antal “fribyttere“ på nettet, som får etableret små baser. Og endelig skal man også være opmærksom på de muligheder, der ligger i diverse interesse-sites, der samler en større gruppe mennesker omkring en fælles interesse. Omkring disse kan der dog ligge en del forhindringer i den nye markedsføringslov, der klart forbyder anvendelsen af e-mails til markedsføring, medmindre der er givet et klart og utvetydigt samtykke.
Det problem har de fire internet-baserede interessebanker dog ikke. Her er man kun registreret, hvis man ønsker at modtage markedsføring via e-mail.

YES2MAIL
De fem “banker“ er reelt vidt-forskellige.
I den ene ende af skalaen finder man Nospam-email, der for to år siden var først på markedet, og som med en ansvarlig indskuds-kapital på 125.000 kr. har opbygget en base på omkring 30.000. Nospam har netop skiftet navn til Yes2mail og indgået en international alliance, så man kan tilbyde en ialt 250.000 navne stor base. Yes2mail er den mest direct marketing og segmenterings-orienterede af “bankerne“, hvilket bl.a. viser sig i udformningen af spørgeskemaet, der er udformet således, at det er folkene bag firmaet, som sammen med kunderne foretager en segmentering frem for, at det er medlemmerne, der afkrydser, hvad de gerne vil have tilbud om.
Yes2mail bygger desuden på et koncept om, at medlemmerne kan opnå en gevinst ved at modtage e-mails.

FAIRGAIN
Det samme koncept bygger Fairgain på – omend i en lidt anden form. Men i modsætning til Yes2mail, så bygger Fairgain på en venture-kapital på godt 30 millioner kroner, som skal forrentes. De er således væsentlig lettere at vælte omkuld end Yes2mail, hvis ikke indtægterne kommer i det tempo, som man havde håbet på. Og det er der ikke noget, der tyder på, at de gør.
Fairgain opgiver et medlemstal på niveau med Yes2mail. Siden etableringen af Fairgain har firmaet måttet sadle om og har lagt en ambitiøs plan om etablering i Europa i skuffen og erstattet den med en nordisk plan, der handler om at lave partnerskaber med allerede etablerede firmaer og foreninger, for på den måde at sælge Fairgain-konceptet ind. Indtil videre er det dog kun blevet til lancering af Fairgain i Danmark, men ifølge firmaets nordiske direktør, Monika Svanberg, er man meget optimistisk.
– Vi har et samarbejde med flere spændende partnere bl.a. Jyllands-Posten, Groupcare og klubinfo, som gør, at vi kan sælge ideen med at modtage reklame, siger Monika Svanberg, der understreger, at Fairgains koncept ikke er at honorere med et vist beløb per reklame-email som forbrugeren modtager. Alle medlemmerne deles om 35 procent af omsætningen, uanset hvor mange reklamer, de har modtaget. Derudover får de en vis ejerandel af firmaet.

JATAK
Jatak bygger ligesom Fairgain også på en betydelig indskudskapital på et to-cifret million-beløb. Jatak har bl.a. Lars Kolind med i ejerkredsen og Jyllands-Postens fhv. markedsdirektør Svenn Dam i spidsen som bestyrelsesformand, og er den af bankerne, der rapporterer om størst succes på antallet af medlemmer, idet Jatak nu opgør medlemstallet til ca. 100.000.
Jataks koncept er dog væsentligt anderledes. Der gives ingen penge for at modtage, og man tilbyder i langt højere grad en elektronisk tilbuds-avis end et egentlig segmenterings værktøj, idet de personlige oplysninger er få ved tilmelding.
Svenn Dam er ikke i tvivl om, at der er fremtid i interessebanker.
– Alle synes, de er en god ide, og behovet for dem er udtalt. Men de skal have løst nogle ting i detailhandlen, før vi for alvor kan formå dem til at bruge interessebankerne. Derfor går det ikke så stærkt i øjeblikket, som vi kunne ønske os, siger Svenn Dam og understreger, at indsatsen i høj grad handler om, at få de rigtige kæder til at lægge de rigtige produkter på nettet.
– Det handler om at lære det nye medie at kende, og derfor afsætter vi ressourcer til at hjælpe kæderne med at finde de rigtige produkter, siger Svenn Dam.
Jatak er blevet fordoblet i den første del af i år. Svenn Dam tilskriver det, at man har fundet en effektiv metode at markedsføre sig online på, men han vil ikke gå i detaljer med taktikken.

FORBRUGERLIV
Forbrugerliv hedder en anden type interessebank som blev etableret i slutningen af 1999. Interessebanken er oprindelig stiftet og skabt af seks personer, men Teknologisk Innovation indtrådte i januar 2000, hvor de indskød kapital. Indtil nu har knap 40.000 tilmeldt sig interessebanken og ifølge Klavs Petersen, medstifter af Forbrugerliv, stiger det tal med 1000 pr. uge.
– Meningen var i begyndelsen, at folk skulle kunne bestille dagligvarer, men vi har ændret det til at være en fordelsklub på nettet. Som medlem af Forbrugerliv.dk får man rabatter og gode tilbud hos en række firmaer og forretninger, siger Klavs Petersen.
Indtil nu har Forbrugerliv lavet over 1000 kontrakter med firmaer og forretninger, hvor medlemmerne kan få mellem 10-25 procent i ekstra rabat. Den ekstra rabat skal gøre, at folk vælger at melde sig ind. Forbrugerliv får på den måde fat i data og tilladelse til at sende annoncemails.
Ifølge Klavs Petersen vil kun de interessebanker overleve, som formår at knytte medlemmet tæt til sig og tilbyde dem fordele, så de føler, at de er med i noget specielt.
– Medlemmerne skal holdes aktive, kommunikationen skal holdes igang og det skal skabe grundlag for, at interessebanken og medlemmet lærer hinanden bedre at kende. Der skal opbygges et forhold, som medlemmet ikke kan opnå andre steder, siger Klavs Petersen, der tror, at de interessebanker som udbetaler penge direkte til forbrugeren har et problem, for det er ikke nok til at skabe loyalitet. Derimod tror han mere på Fairgains ide med at få ejerskab.

INTERESSEBANK DANMARK
Hos den største interessebank – TDCs og Post Danmarks Interessebank Danmark – er man også overbevist om potentialet for bankerne. Her er man netop nu igang med en ny kampagne med henblik på at skaffe flere adresser, og underdirektør Søren-Michael Pihl vurderer, at man i denne omgang vil nå op på ca. 220.000 navne. Hvilket dog er lidt mindre end håbet.
– Vores oprindelige analyser siger, at der potentielt er 900.000 til 1 million danskere, der kan formås at melde sig til en interessebank, og af dette marked vil vi have en andel på ca. 30. Derfor har vores mål været at nå op på 300.000 i år, men jeg er ikke sikker på, at vi når det. Det kommer lidt an på, hvad vi beslutter os for af aktiviteter i resten af året, siger Søren-Michael Pihl.
Også her må man således sande, at markedet går lidt mere trægt end håbet, og det samme gælder arbejdet med at få annoncører til at bruge banken.
– Vi arbejder selvfølgelig på det, men det handler også om at nå op på en kritisk masse, og det er vi endnu ikke oppe på, siger Søren-Michael Pihl, som dog er overbevist om potentialet.
– Restriktionerne omkring, hvad man må af markedsføring til danskerne, vil blive større. Samtidig vil omfanget af markedsføring blive for voldsomt for mange, og det vil ekspandere markedet. Samtidig tror jeg, at der vil ske en koncentration blandt bankerne. Markedet vil stadig komme til at bestå af en række forskellige banker, men de vil indgå i nogle fælles strukturer eller alliancer, siger Søren-Michael Pihl.
Han afviser desuden, at Interessebank Danmark alene er en “gammeldags analog“ base. Man kan tilmelde sig Interessebank Danmark på nettet og også opdatere sine informationer, og parterne bag banken har da også planer om at booste netaktiviteterne mere. Men grundlæggende retter Interessebank Danmark sig mod anvendelsen af traditionel post, mens de andre sender tilbudene ud via mail.