En principel strid om brugen af Adwords vil snart blive afgjort i EU-Domstolen. Sagen drejer sig om, at Interflora er utilfreds med den britiske detailkæde Marks & Spencers (M&S) brug af Adwords, som medfører, at der dukker annoncer op for M&S’s blomsterhandel, når der bliver søgt på Interflora i Google.
M&S holder på, at det er en udbredt og lovlig forretningsmetode, mens Interflora ikke har andre kommentarer end, at en retssag er på vej. Det skriver Marketing Week.
Tidligere på året afgjorde EU-domstolen en sag til Googles fordel, hvor luksusbrandet Moét Hennessey Louis Vuitton hævdede, at Google AdWords underminerede den europæiske varemærkelovgivning, ved at tillade rivaliserende virksomheder køb af varemærkebeskyttede søgeord.