I maj måned får danske media-, reklame og marketingfolk mulighed for at besøge en stor international marketing- og mediafagmesse tæt på Danmark, idet de to fagmesser Marketing Services og PICTA afholdes samtidig fra den 16. til 18. maj 2006 i Hamburgs moderne messecenter. Messen afholdes hvert år skiftevis i Frankfurt og Hamburg. Sidste gang messen blev afholdt i Hamburg var der 350 udstillere, og messen blev besøgt af over 8.000 fagfolk. Arrangørerne forventer, at både antallet af udstillere og besøgende vil være noget højere i år på grund af sammenlægningen af Marketing Services og PICTA.
Messerne henvender sig specielt til fagfolk inden for områderne media, salg, reklame og marketing samt leverandører til disse fagområder. Endvidere vil PICTA uden tvivl tiltrække en del besøgende inden for fotografi, video etc. samt model- og billedbureauer.
Arrangørerne har til den kommende messe forstærket deres indsats med hensyn til, parallelt med messen, at have et stort program af konferencer, workshops og præsentationer. Der vil således være over 30 foredrag om emner som ”Efficiency”, ”Brand” og ”Media”. Et nyt indslag i messen er et media-forum, Marketing Plaza, arrangeret af otte marketingorganisationer og en række specialiserede media. Temaet for de forskellige indlæg i dette forum er ”Marketing Education”. MSOL