Til at begynde med var der for få, men til slut for mange tilmeldinger til Internet Awards 2003, der skulle være afholdt i går. De over 40 kampaner, som var tilmeldt gjorde det umuligt for juryen at vurdere kampagnerne, så arrangementet kunne afvikles som først planlagt i går. Arrangørerne FDIM, Foreningen af Danske Internet Medier, har derfor valgt at udsætte arrangementet til den 14. januar.
Internet Awards gives til de bedste kampagner i fem kategorier: Effektprisen, Idéprisen, Synergiprisen, Interaktionsprisen og Årets Internet Award.
Selvom prisuddelingen er udsat understreger, FDIM’s formand, Christian Peytz, at det ikke vil være muligt at tilmelde nye kampagner.