Forventningerne til Internettet bliver større og større. Og det er et problem.
For kort tid siden offentliggjorde Børsen og Greens Analyseinstitut f.eks. resultaterne fra en større Internet-undersøgelse blandt topcheferne i de største virksomheder i Danmark.
Her regner hver 3. topchef med at virksomheden fremover kan hente op til 5% af omsætningen via Internet. Og mere end halvdelen mener, at Internet vil få en (udefineret) betydning for virksomheden. Mens det sidste synspunkt er blødt nok til at være ufarligt, er det første helt urealistisk. Hvis bare én ud af 100 virksomheder skal have forventningerne indfriet, skal de være ualmindeligt dygtige og meget heldige.

SMIL – VI ER På!
Alligevel er man altså ved at boble over af kildrende forventning. En del af forklaringen er måske, at man er tvunget til at være positiv over for Internet. Det er nemlig ikke længere en betegnelse. Det er et trylleord, som – når det udtales med andagt og alvorlig mine – kan aftvinge omgivelserne den fornødne respekt – “Nå, så I er på!“
Derfor er det hårde tider for tvivlerne, der ikke bliver mødt med meget velvilje. Hverken for de meget få, der har en egentlig succes på Internet med hundredtusindvis af hits om måneden. Eller de virkelig mange, der har afprøvet den nye salgseliksir på egen krop, uden at mærke andet til det end 52 forkølede klik. Alt inklusive.
Heller ingen i denne sidste gruppe vil står frem med den beskæmmende sandhed. At homepagen ikke giver ordrer. At det kostede mange gange mere at lave den, end man budgetterede med. At man ikke kender besøgstallet, selvom udbyderne stiller statistik-værktøjer til rådighed. Og at man sjældent – helst aldrig – opdaterer sin “reklamesøjle“.

SKUFFELSER På VEJ
Men de skuffede behøver sådan set ikke at stå frem med de dårlige erfaringer. De mange ufærdige homepages for danske virksomheder viser sandheden i klar tekst, der kan læses på enhver skærm verden over. “Sidst opdateret 13. juni 1996“. “Denne side er under opbygning“. “Her bygger Navn A/S (stadig) sin hjemmeside“. Og meget mere af samme skuffe.
Nu nærmer vi os Dommedagen, hvor det intetanende – og i øvrigt indifferente – Internet skal lægge ryg til kritikken fra de mange skuffede homepage-ejere. Dagen, hvor man opdager, hvor lidt der egentlig kommer af sig selv. Og hvor regnskabsafdelingen insisterer på at se det budgetterede afkast blive til virkelighed.

DEN NYE MODE
Den dag kommer det måske på mode at afvise Internet med samme alvorlige mine, som det i dag bliver lovprist. Og på den måde kan vi så i fællesskab gå glip af en udvikling, der er lige så historisk som opfindelsen af dampmaskinen.
Nogen burde have vovet pelsen og fortalt, at en homepage ikke kunne passe sig selv. At indholdet skulle sættes over formen. At man skulle have et budskab. Og at man i det hele taget skulle have tænkt sig om, før man sprang på hovedet ud i cyber-bølgerne.
Kort sagt. Man skulle have vidst, at verden på Internet ligner den udenfor til forveksling. Begge steder er nemlig befærdet og befolket af mennesker, der kræver relevans.
Så længe man ikke vil se det i øjnene, kan Internet kun blive en succes for de få. Og en fiasko for de fleste.