Efter Reklameskolens lukning har Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) arbejdet på at finde alternative metoder til at dække branchens uddannelsesbehov. Det er lykkedes nu, hvor foreningen kan præsentere et DRRBs uddannelsessite – en ny kursusguide under som er placeret på foreningens hjemmeside (www.drrb.dk).
Adm. dir. Karen Østergaard, Ogilvy, der er formand for udvalget bag skabelsen af sitet, karakteriserer det som en betydelig satsning, der indebærer, at redaktionsudvalg i DRRBs sekretariat fremover vil modtage og bearbejde kurser fra en lang række kilder med henblik på at udvælge de rigtige.
– Der er opstillet en række retningslinjer fra udvalgets side for, hvilke type kurser vi gerne vil have på sitet. Efter Reklameskolen lukkede, har vi diskuteret, hvordan vi kan arbejde med at hæve standarden, og på sigt vil vi gerne frem til at have en certificering for hvilke kurser, man skal have været igennem for at være rustet til forskellige funktioner, siger Karen Østergaard.
DRRB vil også søge at indgå rabat-aftaler med kursusudbydere, og det er allerede sket i nogle tilfælde. Karen Østergaard understreger dog, at det først og fremmest er indholdet af kurser, der afgør, om de bliver optaget på sitet.
Hun peger desuden på, at sitet også rummer mulighed for at deltagere kommenterer på konkrete kurser, så man bedre kan vælge de rigtige.
finn