Den norske sportsgigant Gresvig ASA med ret til Intersport-navnet starter et frasalg af sine danske butikker, for de har kostet Gresvig mindst 50 mio. kr. på blot fem år, skriver Børsen. Alene sidste år kostede de 20 butikker koncernen 17 mio. kr. i tab.
Tilbagetrækningen fra Danmark andrager ikke de selvstændige butikker i Intersport. Goodwill for det danske selskab er nu blevet nedskrevet med ca. 12 mio. kr. Underskuddet i det danske selskab Intersport Detail A/S er den direkte årsag til, at den norske koncern kom væsentligt dårligere ud end forventet af 2000 med et samlet underskud på 64 mio. kr.
Det danske selskab bidrog negativt med 11 mio. kr. på selve driften og medregnet finansiering fra det norske selskab kostede det Gresvig i alt 17 mio. kr. blot sidste år at holde liv i de danske butikker alene sidste år