Interviewundersøgelser vil i fremtiden kunne gennemføres på en helt anden og meget mere spændende måde ved at tage computerbaseret teknologi i anvendelse, mener professor Carsten Stig Poulsen og Ph.D. studerende Niels Jacob Buch, Aalborg Universitet.
I det seneste nyhedsblad – FACTS nr. 4 – fra Afsætningsøkonomisk Forskningsråd under Dansk Markedsføringsforbund – gives en kortfattet beskrivelse af et Ph.D.-projekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at anvende multimedier i forbindelse med data-indsamling, f.eks. ved anvendelse af levende billeder og interaktion med de adspurgte.
– Det er tanken, at vi skal væk fra det traditionelle spørgeskema, og ind i en verden af oplevelser, udforskning og leg, hedder det bl.a. i beskrivelsen. I denne nye verden vil vi støde på helt nye udfordringer og muligheder for at indsamle en ny slags data. Gennem det planlagte Ph.D.-projekt vil det bl.a. blive undersøgt, om der kan opnås forbedringer af datakvaliteten ved anvendelse af den nye teknologi sammenlignet med klassiske metoder til markedsanalyse.

GEN-MODIFICEREDE FøDEVARER
I nyhedsbladet fra Afsætningsøkonomisk Forskningsråd er der også korte beskrivelser af andre nye forskningsprojekter, som f.eks. udvikling af en model som indeholder samtlige aspekter med hensyn til forbrugerens holdningsdannelse og adfærd hvad angår gen-modificerede fødevarer. Projektet, der er EU-finansieret, vil tage udgangspunkt i den europæiske forbruger i Danmark, Tyskland, Italien og Storbritannien.
Målet med projektet er at kortlægge forbrugerens positive og negative holdninger til gen-modificerede fødevarer, at undersøge hvordan holdninger til gen-modificerede fødevarer opstår samt se nøjere på, hvordan disse præger købsbeslutningen. Desuden er det målet at beskrive, hvorledes forbrugeroplysning om gen-modificerede fødevarer påvirker forbrugerens holdninger og købsbeslutning og sidst men ikke mindst, at fremlægge en fremtidig strategi for produktudvikling og markedsføring af gen-modificerede fødevarer. Projektet gennemføres af MAPP-Centret ved Handelshøjskolen i Århus i samarbejde med et eller flere forskningsinstitutter i de lande, der omfattes af projektet. For Danmarks vedkommende er samarbejdspartneren Chr. Hansen A/S.

UDVIKLING AF SALGSKOMPETENCE
I FACTS nr. 4 er der også et eksempel på, hvorledes en finansiel servicevirksomhed – Elcon A/S i Norge – opnåede en mere relevant viden om, hvordan man får nye kunder, end nogen lærebog eller ekstern kursusvirksomhed ville kunne mobilisere. Problemet var at grave denne viden frem og gøre den til fælles gods. Der var også andre sidegevinster ved projektet, som er udført af lektor Laurids Hedaa, Ph.D., Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København. I nyhedsbladet er den anvendte metode og selve procesforløbet kortfattet beskrevet. Det teoretiske udgangspunkt har været Hedaa`s performance-teori og teorien om den lærende organisation.

STYRING AF UDENLANDSKE AGENTER OG DISTRIBUTøRER
Af de øvrige, i alt 9 eksempler, på forskningsprojekter, der har et direkte anvendelsesorienteret sigte, skal her nævnes en Ph.D.-afhandling ved Handelshøjskolen i København, udført af adjunkt Bent Petersen, Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse. Formålet med afhandlingen har været at belyse forskellige aspekter ved styring af virksomhedens udenlandske agenter og distributører. Specielt er fokuseret på rekruttering, kontraktvalg, motivering, udskiftning og integrering.
Den empiriske del af afhandlingen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, omfattende 388 samarbejder mellem danske eksportvirksomheder og deres udenlandske eksportformidlere. Desuden er foretaget interviews med agenter/distributører i Frankrig. Undersøgelsen viser, at den udenlandske formidlers indsats og resultater er afhængige af de garantier for vedvarende samarbejde (“safeguards“), som eksportvirksomheden yder. Udover at yde kontraktmæssige garantier kan eksportvirksomheden signalere langvarigt samarbejde ved at overlade kundenære aktiviteter til formidleren, eller ved at føre en “åben-dør-poltik“. Endvidere kan eksportvirksomheden placere de fornødne specialister hos formidleren. Det er således ikke ualmindeligt, at danske eksportvirksomheder har egne specialmedarbejdere ansat hos den udenlandske formidler. 10 % af de forespurgte virksomheder benytter sig af denne fremgangsmåde.