Flere virksomheders håb om at finde Big Business i den digitale verden, blandt andet i Second Life, er opgivet. Saxo Bank og Grundfos investerede mange ressourcer i at etablere sig i Second Life, der jo har over 4 millioner avatarer som repræsentant for et virkeligt menneske.
– Det blev ikke den platform, vi troede, det kunne blive, siger Kim Fournais fra Saxo Bank. ”Vi gik ind i projektet for at være frontløbere. Men det viste sig, at det ikke var her, fremtiden lå, og vi er ikke længere til stede i Second Life.”
Også Grundfos har opgivet Second Life. ”Som koncept fungerer Second Life ikke. Det fik aldrig den folkelige gennemslagskraft, som vi håbede på,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Jyllands-Posten, Erhverv og Økonomi, side 8-9.