Intet var som det plejer da Danmarks Indsamling skulle markedsføres

– Men konklusionen var klar: Selvfølgelig både kan og skal vi det. Vi har forpligtet os på, at vi vil hjælpe mennesker i nød, og corona-pandemien har kun forøget behovet for hjælp. Så vi måtte holde fanen højt.

Og det blev der brug for allerede kort efter afslutningen af 2020-showet.

– Normalt er det sådan, at vi umiddelbart efter afslutningen af Danmarks Indsamling begynder at planlægge den næste. Det vil sige, at vi gik i gang med 2021-indsamligen i februar 2020, fortæller Mulle Juul Korsholm.

Typisk besluttes det kommende års tema hen i marts eller april.

– Men så kom corona, og det hele trak lidt ud, men vi tænkte jo, at ”når vi når februar 2021, så er vi ude over den virus”.

Sådan gik det som bekendt ikke helt, og i løbet af sommeren besluttede man, at årets indsamling skulle være til fordel for coronakrisens børn. 

– Vi så jo de massive konsekvenser af pandemien i de svage lande. Ikke fordi børn bliver syge af virussen, men fordi den gør en i forvejen ekstrem fattigdom værre, siger Mulle Juul Korsholm og tilføjer:

– Og fordi også de mere velstillede lande har det svært, så frygter man, at ulandshjælpen vil falde med op mod 115 milliarder kroner i 2021. Så vi synes, vi har en forpligtelse. COVID-19 er den største og mest akutte katastrofe for børn siden Anden Verdenskrig. Det er vitterligt de mindst børn i de fattige lande, der ender med at blive de største ofre for pandemien.

Men én ting var at beslutte en TV-transmission og et tema. Næste spørgsmål blev, hvordan man i praksis orkestrerer en optakt, der kan skabe interesse og engagement i befolkningen under en lock down? 

Og hvordan laver man PR og kampagne-materiale, når man ikke kan rejse ud og fortælle historierne om de mennesker, det hele handler om? 

– Vi har desværre ikke kunnet køre de vanlige marketingtiltag, som for eksempel presserejser og filmproduktion i andre lande. Men så har vi filmet andre steder og allieret os med lokale fotografer, fortæller Mulle Juul Korsholm og tilføjer:

– Vi har også været nødt til at droppe den årlige cykelstafet, ligesom vores traditionelle fredags-arrangementer på gymnasier og efterskoler heller ikke har kunnet lade sig gøre. 

Flere gymnasier og efterskoler har dog selv – blandt andet på baggrund af forslag fra Danmarks Indsamling – iscenesat alternative ”fredags-caféer” i form at digital banko, lotteri over intranettet eller udendørs støtte-sportsaktiviteter i mindre grupper. 

– Det er superfedt at se, hvor opfindsomme de har været derude, siger Mulle Juul Korsholm, der tilføjer, at også virksomheder rundt om i landet har doneret og stadig gør op til showet lørdag:

– Det er vi voldsomt taknemmelige for, for mange virksomheder har jo haft det svært længe.

Heller ikke kampagnemæssigt er ”alt som det plejer”.

I januar 2019 stod We Love People, med det kreative team Heidi Volke og Olga Bastian, og Orchestra plus RelationsPeople bag kampagnen “The Girl Shop” – en uhyggelig “webshop” med “accessories til barnebrude, børnesoldater og unge prostituerede”. 

En kampagne, der i øvrigt siden vandt en Rambuk.

I har ikke kørt kampagneflow i klassisk forstand denne gang?

– Nej, det har vi ikke. Men det gjorde vi sådan set heller ikke sidste år. Faktisk går vi i år lidt samme vej, som vi gjorde i 2020, hvor vi kørte film med skjult kamera. Målet var at vise, at danskerne gerne vil hjælpe andre mennesker i nød, fortæller Mulle Juul Korsholm og tilføjer:

– I år twister vi den lidt og benytter et andet kreativt greb. Så det er en ny konceptualisering af grund-temaet ”Lille land, stort hjerte”, hvor vi lyser på de mennesker, der strækker sig for andre i den gode sags tjeneste. Det er en bevisførelse af danskernes store hjerte, med troværdighed og folkeligt touch.

Det nye koncept er døbt ”I den gode sags tjeneste” og er – via casting på DR – en slags ramme, hvor danskerne kan vise, at de vil gå det ekstra skridt for at hjælpe. 

– Kommunikationen er, ligesom i 2020, udviklet af Heidi Volke og Olga Bastian. Og der er dels lavet videoer og dels indslag på for eksempel Aftenshowet, hvor både almindelige mennesker og kendte viser, at de vil gøre noget ud over det vanlige for at hjælpe, fortæller Mulle Juul Korsholm.

Der er for eksempel Bodil på 71 år, der ville samle ind ved at hula-hoppe (med Gustav som engageret hjælper) og Mikkel på 10 år, der ville samle pant for 50.000 kroner.

Artiklen fortsætter under filmen.

Og også flere kendte navne har været – og er – med.

Håndboldspilleren Jesper Nøddesbo lovede således, at lade sin datter klippe det karakteristiske skæg af faren i Aftenshowet, hvis han kom over 250.000 kroner. 

– Det må man sige at han gjorde. Onsdag aften nåede han langt op over en million. Og skægget røg live på TV, fortæller Mulle Juul Korsholm og tilføjer:

– Og Linse Kessler, der også er med i call centeret i morgen aften, satte også mål op. Hun ville f.eks. synge Lille Peter Edderkop, hvis hun nåede 25.000. Og Lady Gaga-hittet Shallow, hvis hun nåede 50.000, fortæller Mulle Juul Korsholm, der tilføjer, at ”Linse nåede så også en million”.

Artiklen fortsætter under filmen.

Selve showet lørdag aften sendes fra Tinghallen i Viborg

Men uden publikum?

– Ja, og med lukkede døre, hvor folk normalt kan komme ind til aktiviteter i den hal, vi er i, siger Mulle Juul Korsholm.

Sikkerheden er ligeledes i top for de personer, der er der: Færre mennesker på scenen ad gangen. Særlige zoner i hallen, man ikke må bevæge sig ud af, hvor hver enkelt lille produktionsgruppe har egne faciliteter, som mad, kaffe og toilet.

– Og så bliver vi alle testet, inden vi kommer ind. Aldrig kommer jeg til at være så sikker på, at jeg ikke bliver smittet som i morgen. 

Sidste år indsamlede I godt 82 millioner kroner. Hvad skal der til i år, for at I vil betragte arrangementet som en succes?

– Vi håber at kunne nå sidste år, selvfølgelig, og gerne mere, men det er jo et usikkert år, det ved alle. Indtil videre er vi dog kun blevet positivt bekræftet i, at danskerne gerne vil hjælpe. Faktisk har det været et helt overvældende engagement, vi har oplevet i år, siger Mulle Juul Korsholm og uddyber:

– Og så kigger vi på sådan noget som seertal, kendskabsgrad og danskernes holdning til Danmarks Indsamling og udviklingshjælp generelt. Men det er klart, at indsamlingsresultatet er i fokus. Det er det, vi er der for.