I de næste 10 år vil staten og kommunerne investere 340 milliarder kroner i landets infrastruktur.
Det fremgår af en opgørelse, som Dagbladet Børsen har foretaget.
Ifølge avisen skal man tilbage til 1990’erne for at finde tilsvarende store investeringer i veje, jernbaner, broer og kloakker.
Forbedringerne ventes at kunne fastholde 40.000 job i byggeriet og i dets følgeindustrier, skønner Dansk Byggeri.
Børsen