Et konsortium af investorer vil købe skomærket Reebok fra den tyske tøjgigant Adidas.

Hvis opkøbsforsøget bliver en succes, vil det være enden på et problematisk otteårigt ægteskab for Adidas og Reebok.

Det skriver Wall Street Journal.

Det er selskabet Jynwel Capital, der er styret af den asiatiske milliardærfamilie Low, samt midler fra Abu Dhabis regering, der angiveligt har planer om at tilbyde Adidas 1,7 mia. euro, eller ca. 10 mia. kr., for Reebok.

Adidas betalte 3 mia. euro for Reebok i 2006, i en handel der dengang skabte forhåbninger om, at Adidas kunne udfordre Nike’s dominans på verdensplan og især på det store amerikanske sko-marked.

I stedet gik det lige omvendt og Nike har vundet gevaldigt terræn på sine konkurrenter, deriblandt Adidas.

Wall Street Journal/rizau/FINANS