Ingen af de store amerikanske selskaber tiltrækker sig lige så meget interesse fra aktiehandlere, som spekulerer i kursfald.

Facebook har mistet over 27 mia. dollar i markedsværdi siden selskabet blev noteret på børsen i midten af maj.

Ifølge friske tal indsamlet af Bloomberg News og Data Explorers er omkring 5,9 pct. af alle udestående Facebook-aktier i øjeblikket udlånt, hvilket indikerer at investorer spekulerer i kursfald (short-selling). Dette tal skal ses i sammenhæng med, at ingen andre selskaber, som er noteret det amerikanske S&P 500-indeks og har en markedsværdi over 50 mia. dollar, har mere end maksimalt 3 pct. af sine aktier udlånt.

Yderligere viser tal, at den gennemsnitlige andel af udestående aktier blandt de 52 største amerikanske aktier, som er at finde i S&P 500-indekset, kun er på 0,73 pct., hvilket altså er langt under den andel, som Facebook-investorerne har udlånt for at kunne tjene på en dykkende aktiekurs.

 

aktiefokus.dk