Med virkning fra 1. januar i år er de to danske tøjgiganter InWear og Carli Gry blevet lagt sammen. Fusionen ventes at være tilendebragt i regnskabsåret 2002/03. For første halvdel af 2001 venter IC Companys en omsætning på ca. 1,6 mia. kr. og et ordinært resultat før fusionsomkostninger på nul kr.
Adm. direktør i InWear, Lars Kjær, bliver ny administrerende direktør; adm. direktør Anders H. Høiris (i dag i Carli Gry) bliver viceadministrerende direktør i IC Companys, mens bestyrelsesformand Steen Rasborg (i dag i Carli Gry) bliver formand for den nye bestyrelse.
Illoyale forbrugere og et stagnerende europæisk beklædningsmarked er baggrunden for fusionen.