InWear blev startet i 1969 for de midler, som grundlæggeren Niels Martinsen, tjente på sin natklub på Vesterbro i København.

Musik, mode og InWear hænger derfor naturligt sammen, og nu har InWear indgået et samarbejde med Kenneth Bager med cd’en ”sounds like Inwear” med cool beats fra modens verden. Stilen er meget 2007 – ”house & clubbing with an attitude”. Første halvdel af cd’en er musik fra The Fashion Show – anden halvdel er fra The After Party.

– Cd’en er kun en af mange aktiviteter, der skal brande InWear fremover. Den bygger bro mellem vores rødder i musikkens verden, nutiden og fremtidens InWear, siger InWears adm. direktør, Thomas Ulstrup.

Sounds like Inwear indeholder i alt 13 tracks bl.a. Peter, Bjorn & John, Bliss, Mikkel Hess, Lindstrøm, Koop, Son of Dave og Kenneth Bager.

Cd’en udkommer i Danmark, Sverige, Holland, Belgien og England og sælges foreløbigt kun i InWears egne butikker. pia