Der blev solgt over 40 millioner iPads sidste år, og hvis man skal tro nogle analytikere, så ender antallet af iPads, der bliver langet over disken i år, på 60 millioner, skriver business.dk
2012 er stadig ung, men allerede nu tegner det til, at de positive analytikere måske får ret. Apple havde lagt en sending iPads til side, som kunne forudbestilles gennem elektronikproducentens egen hjemmeside. Men kun et par dage efter, at den mulighed opstod, kan Apple nu melde alt udsolgt, skriver marketwatch.com
– Forbrugernes modtagelse af den nye iPad har sprængt skalaen, siger en talskvinde for tavlecomputer-producenten, der dog ikke vil fremlægge konkrete tal.
Berlingske