Irma holder pause med åbning af nye butikker i Vestdanmark. Den højt profilerede dagligvarekæde venter og ser, hvordan det går med de eksisterende butikker, før der træffes beslutninger om yderligere ekspansion i Jylland og på Fyn. Sidste år åbnede Irma for første gang i nyere tid butikker uden for Sjælland nemlig i Århus og i Odense. Siden har Irma åbnet yderligere en butik i Århus og en i Ålborg. Men kæden er nu presset på indtjeningen som følge af finanskrisen og den økonomiske afmatning. Siden midten af september har der været ca. 5 pct. færre kunder i kædens butikker. Udbygningen på Sjælland fortsætter imidlertid som planlagt.
JP Erhverv s5